Stort og synligt butikslejemål med fleksible muligheder i hjertet af Give
På en attraktiv placering i Give udbydes nu et rummeligt butikslejemål på 380 m2 med facade ud mod Vestergade. Lokalet har i mere end 40 år været anvendt som tøjbutik og rummer både funktionelle og fleksible indretningsmuligheder.
Butikken har indgang fra både Vestergade og det tilhørende udstilling-/opholdsareal. Indvendigt er gulvene belagt med tæpper, og lofterne er udført i fyrrustik, hvilket skaber en varm og rolig atmosfære. De store facadevinduer med hvidmalede alurammer og termoglas giver et flot lysindfald og god synlighed mod gaden.
I butikkens bagerste del findes et praktisk lagerområde, og derudover er der indrettet et mindre kontor i lejemålet. Foran butikken er der et overdækket areal, der egner sig godt til udstilling af varer eller til etablering af borde og bænke – alt under tag.
Grunden omkring lejemålet byder på gode udendørsfaciliteter. Den ubebyggede del er udlagt med flisebelagt opholds- og udstillingsareal mod Vestergade og parkeringsplads med adgang fra Jernbanegade. De to arealer er forbundet via en trappe, hvilket giver niveauforskelle med spændende muligheder for udendørs præsentation.
Med to separate facadedøre er det muligt at opdele lejemålet i mindre enheder, alt efter behov. Der er desuden stor fleksibilitet i forhold til både indretning og lejevilkår.
Er du interesseret i hele eller dele af lejemålet, så kontakt os gerne for en uforpligtende dialog om mulighederne.