Denne charmerende villa runder hele 100 år og er nænsomt renoveret gennem årene. Nu har du chancen for at skrive næste kapitel i husets historie. Et hjem som dette er sjældent på markedet – her mødes tidløs charme med moderne komfort og gennemførte detaljer.
Huset oser af karakter og personlighed. Lyse materialer og delikate pastelfarver skaber en harmonisk og indbydende atmosfære, mens hjemmelavede skodder, flotte plankegulve og en nyindrettet indvendig trappe giver boligen en helt unik stil. Hvis du ikke er til pastel eller Maileg-interiør, kan du nemt tilpasse stilen og gøre huset til dit helt eget.
Siden 2002 har nuværende ejer renoveret og moderniseret stort set alt – huset fremstår derfor totalt indflytningsklar. Alle installationer er fornyet, og byggeteknisk er huset i god stand med kun få mindre bemærkninger. Den eneste opgave, der endnu ikke er færdiggjort, er den udvendige trappe, som kan ombygges med adgang til kælderen – en spændende mulighed for ekstra funktionalitet.
IndretningEntré: Lys og indbydende med god garderobeplads.
Badeværelse: Smukt og moderne med bruseniche, toilet og praktisk skabsarrangement.
Køkkenalrum: Rummeligt og lyst med masser af plads til samvær og udgang til en hyggelig havestue på 17 kvm.
Stue: Lys og luftig med dejligt lysindfald.
1. sal: Tre værelser og en repos. Det store soveværelse har direkte adgang til verandaen, perfekt til stille morgener med udsigt over haven.
Kælder: Flere disponible rum til opbevaring, hobbyprojekter eller ekstra plads efter behov.
Ejendommen inkluderer en nyere renoveret garage og værksted med varmepumpe – ideelt til hobbyprojekter eller ekstra opbevaring. Den lukkede have byder på flere solrige terrasser, hvor du kan nyde ro og privatliv.
BeliggenhedHuset ligger i et eftertragtet område i Farsø, tæt på både indkøb og det hyggelige Højgårdskvarter med kort afstand til indkøb. Her får du et hjem fyldt med sjæl, klar til at blive dit.
Book en fremvisningVi tilbyder fremvisninger alle ugens 7 dage. Ring på 70202511 eller send en mail til 9640@mailreal.dk for at booke en tid – vi glæder os til at vise dig rundt!