Her har du mulighed for at opføre et hyggeligt, nemt og bynært hus i hjertet af Ødsted. Denne parcelhusgrund på 700 m2 er perfekt placeret i et roligt og børnevenligt kvarter med kort afstand til både indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og skolen. Her får du samtidig nem adgang til offentlig transport og de større vejforbindelser, hvilket gør hverdagen lettere for hele familien.
Med sin centrale beliggenhed i Trekantområdet er grunden ideel for dem, der pendler til Vejle, Kolding eller Fredericia – alle byer ligger blot en kort køretur væk. Grunden bliver udstykket fra ejendommen på Kirkestien 1 og er i øjeblikket den eneste ubebyggede parcel i området, hvilket gør den til en sjælden og attraktiv mulighed for dig, der drømmer om at bygge dit eget hjem.
Der er ingen byggepligt på grunden, så du har frihed til at bygge, når tiden er rigtig for dig. Grunden er en unik mulighed for at skabe en bolig præcis efter dine ønsker – midt i et trygt og velbeliggende kvarter i Ødsted.
Grønnegade 6
7100 Vejle