Velkommen til denne dejlige delevenlig lejlighed med altan, udsigt og skøn beliggenhed tæt på Brabrand sø.
• 98 m2 veldisponeret bolig
• 2 soveværelser og en rummelig stue
• Vestvendt altan med udsigt til ejendommens grønne fællesarealer
• Dejligt kig mod syd mod Brabrand Sø og fodboldbanen
• Rolig beliggenhed tæt på grønne områder, indkøb og institutioner
• Gratis parkering ved ejendommen
• Velholdt ejendom med grønne fællesarealer
her har vi en skøn og velindrettet ejerlejlighed på første sal, hvor du får både plads, lys og en fredelig beliggenhed tæt på naturen. Lejligheden fremstår pæn, indbydende og klar til indflytning med en funktionel planløsning og et behageligt lysindfald gennem hele boligen. Lejligheden vil fungere perfekt som delelejlighed, til parret, som har brug for et ekstraværelse til kontor eller til den lille børnefamilie, der har brug for et børneværelse.
Indretning:
Fra entréen er der adgang til køkkenet på venstre hånd, et lyst og velholdt køkken med plads til et lille spisebord. Til højre finder du et mindre værelse, som egner sig godt til børneværelse, kontor eller gæsteværelse. Lige frem åbner stuen sig med god plads til både spise- og sofaafdeling samt udgang til den vestvendte altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes med udsigt til grønne fællesarealer. Fra stuens vindue har man desuden et dejligt gik mod Brabrand Søen. Ved siden af stuen ligger det store soveværelse med indbyggede skabe, og mellem køkkenet og værelset finder du det rummelige badeværelse.
Lejligheden har et stort kælderrum med gode opbevaringsmuligheder samt adgang til fælles vaskefaciliteter. Der er gratis parkering ved ejendommen, og området byder på trygge omgivelser, grønne arealer og nem adgang til indkøb, skole, institutioner og de naturskønne stier omkring søen.