Midt i det eftertragtede Risskov finder du dette dejlige hjem på Enebærvej 38 – en fredelig og familievenlig adresse, hvor tryghed, nærhed og hverdagsliv går op i en højere enhed. Her får du ikke bare et hus – du får et hjem med sjæl, solrig have og et nabolag, hvor fællesskabet lever.
Boligen byder på 156 m2 veldisponeret bolig fordelt på 4 værelser, et fint og funktionelt køkken, flotte træ/alu tre-lags vinduer vinduer samt nyere tag og vedligeholdelse fri beklædning – alt sammen velholdt og klar til, at en ny familie kan flytte ind og skabe deres egne minder.
Den sydvendte terrasse og den hyggelige have er blandt hjemmets absolutte højdepunkter. Beliggende på en 788 m2 stor grund, er der god plads til både leg, afslapning og udendørsliv. Haven er ugeneret og fuld af små grønne kroge, hvor solen kan nydes fra morgen til aften – perfekt til alt fra rolig morgenkaffe til lange, lune sommeraftener med venner og familie.
Beliggenheden er intet mindre end ideel – især for børnefamilier. Her er kort afstand til både stranden, skolen og idrætshallen, og børnene kan trygt gå til og fra skole uden at krydse trafikerede veje. Den rolige placering tæt på skolen betyder desuden, at der kun er aktivitet i skoletiden – og når der er lyd, er det lyden af børnelatter og liv.
Nordre Strandvej, blot få minutter væk, byder på hyggelige caféer, små spisesteder og specialbutikker, der gør det nemt at nyde hverdagen lokalt. Samtidig er Aarhus C og skønne skovområder kun en kort cykeltur væk – perfekt til dig, der vil kombinere natur og byliv i dagligdagen.
Nabolaget på Enebærvej er præget af nærvær og fællesskab. På begge sider bor børnefamilier med børn i alderen 2 til 8 år, og haverne fungerer som uformelle legepladser, hvor børnene leger på tværs, og man som voksen hurtigt føler sig hjemme.
Dette er ikke bare en bolig – det er et hjem med varme, muligheder og en fantastisk beliggenhed i Risskov.