Velkommen til Tværbjerg 1 – et hjem fyldt med hygge, lys og luft. Her flytter du ind i en bolig, hvor man straks føler sig tilpas, og hvor rammerne er skabt til et nemt og overskueligt hverdagsliv med masser af plads til at nyde både familien og fritiden.
Ejendommens oprindelige “skal” er et 607 kvm stort orangegi, som tidligere husede en planteskole. Indenfor denne ramme finder du i dag en fuldmuret bolig på 239 kvm, der kombinerer rummelighed, lys og moderne komfort på bedste vis.
Indretningen byder på fem gode værelser, to badeværelser, et lyst køkken-alrum som familiens naturlige samlingspunkt samt en hyggelig stue med store vinduespartier og et fantastisk lysindfald. Med gulvvarme overalt og energieffektiv jordvarme er boligen både behagelig og næsten vedligeholdelsesfri.
Udenfor venter hele 38.454 kvm grund med god plads til hobby, dyrehold leg – her er blandt andet tre flotte hestebokse. Og som prikken over i’et er der kun 3 km til en bred, flere kilometer lang sandstrand, hvor du kan gå ture, nyde solnedgangen eller tage en spontan stranddag med familien.
Nabolaget er kendetegnet ved et stærkt fællesskab, hvor man hilser på hinanden – og hvor der endda er tradition for hyggelige nabosommerfester.
Tværbjerg 1 er mere end bare en bolig – det er et solfyldt hjem med rig plads til eventyr, gæster, familieliv og hverdagslykke.