Her får I en virkelig hyggelig og moderniseret villa, hvor stil og atmosfære går hånd i hånd. Boligen fremstår lys og indbydende med flotte sildebensgulve og troldtektlofter, som skaber et eksklusivt og samtidig varmt udtryk gennem hjemmet.
Boligen er opført i 1970 og rummer 112 veludnyttede kvadratmeter med en god og funktionel planløsning. Husets naturlige samlingspunkt er det skønne køkken-alrum i åben forbindelse med spiseplads og stue, hvor lysindfaldet og udsigten over åbne marker virkelig kommer til sin ret. Her er der god plads til både hverdagsliv og gæster.
Huset byder desuden på soveværelse, et ekstra værelse samt kontor, som giver gode muligheder for børneværelse, hjemmekontor eller hobbyrum. Hertil kommer entré, badeværelse, gæstetoilet og et praktisk bryggers med egen indgang.
Fra udestuen er der adgang til en stor terrasse, hvor de rolige omgivelser og udsigten kan nydes i fulde drag. Derudover får I carport samt skur med god plads til opbevaring.
En bolig med masser af charme, moderne detaljer og en skøn beliggenhed tæt på naturen.