Drømmer du om et hjem med sjæl, charme og en beliggenhed midt i naturen – så er Skovrødvej 1 et oplagt valg. Huset er oprindeligt opført i midten af 1800-tallet og fremstår i dag som et charmerende og velholdt hjem med et flot stråtag og hyggelig atmosfære.
Ejendommen blev gennemgribende renoveret i 2006 og byder på moderne komfort med gulvvarme i alle rum og en nyinstalleret varmepumpe. Boligen indeholder et lyst køkken i åben forbindelse med spisestuen og stuen, to gode værelser, et badeværelse samt et praktisk bryggers med egen indgang.
Fra køkken og stue er der et behageligt lysindfald og kig til den store grund, hvor der er god plads til både leg, dyr og udeliv. Ejendommen rummer desuden mulighed for at udnytte førstesalen, hvis du ønsker ekstra værelser eller et kontor med udsigt over landskabet.
Beliggenheden er ganske særlig – midt mellem den historiske UNESCO-by Christiansfeld og sommerbyen Hejlsminde, blot 10 minutter fra motorvejen. Her får du landlig idyl med kort afstand til alt, du har brug for i hverdagen. Og er du glad for heste, ligger der kun 50 meter til den lokale rideskole.
Ejendommen på Skovrødvej 1 kan også benyttes som flexbolig, hvilket giver dig mulighed for at bruge huset både som helårs- og fritidsbolig – perfekt til dig, der ønsker ro, natur og frihed til selv at vælge.
Alt i alt et hus med historie, sjæl og funktionalitet – klar til nye ejere, der vil nyde roen, naturen og den gode energi i et ægte landligt miljø.