På Langelandsvej 10 finder du en dejlig og indflytningsklar villa, som emmer af både hygge og funktionalitet – beliggende tilbagetrukket på et lukket vænge i det attraktive Starup. Her får du trygge rammer, roligt nabolag og en bolig med masser af sjæl.
Ejendommen er opført i 1980 og rummer 104
.. Læs mere...
På Langelandsvej 10 finder du en dejlig og indflytningsklar villa, som emmer af både hygge og funktionalitet – beliggende tilbagetrukket på et lukket vænge i det attraktive Starup. Her får du trygge rammer, roligt nabolag og en bolig med masser af sjæl.
Ejendommen er opført i 1980 og rummer 104 meget veludnyttede kvadratmeter, fordelt på ét plan. Det store leverum – stue og køkken i ét – har et skønt lysindfald fra hele tre sider, hvilket skaber en helt særlig atmosfære. Det er et rum, man får lyst til at opholde sig i – uanset årstiden. Netop dét kombineret med boligens størrelse og indretning giver en charmerende "sommerhusvibe" hele året rundt.
Planløsningen byder desuden på tre regulære værelser og hele to badeværelser. Det ene badeværelse er opført i 2021, mens det andet blev renoveret i 2006 – begge fremstår i pæn og moderne stand. Det gør boligen oplagt til både familier, par og enlige med behov for ekstra plads.
Fra køkken-alrummet er der direkte udgang til haven, som i sommerhalvåret fungerer som et ekstra leverum. Den store træterrasse har både eftermiddags- og aftensol, og herfra kan du nyde nogle af områdets smukkeste solnedgange. Haven er nem at holde, og bag hækken gemmer der sig en praktisk lille genvej – et hul i hækken giver hurtig adgang til busstoppestedet kun 100 meter væk.
Indkørslen er noget for sig. Da børnene var små, blev den brugt som cykelbane med forhindringer og kridttegninger – og i dag er der plads til både egne og venners biler (op til seks biler uden problemer!). Dertil kommer en carport på 19 m2 samt et skur på 13 m2.
Ejendommen opvarmes nu med fjernvarme, som netop er etableret – en praktisk og fremtidssikker løsning.
Beliggenheden i Starup er ideel for børnefamilier. Her er kort afstand til både skole og daginstitution, og Haderslevs indkøbsmuligheder er kun få minutter væk. Nabolaget er i øvrigt noget helt særligt – her hjælper man hinanden, når der er behov, men der er samtidig god respekt for privatlivet.
Alt i alt en bolig, der kombinerer hjemlig hygge, funktionel indretning og tryg beliggenhed. Her får du en sjældent helstøbt ramme om hverdagen – både ude og inde.
.. Læs mindre...