Carit Etlars Allé 6, 6700 Esbjerg, en hyggelig og rolig gade – kun et stenkast fra skole og indkøb samt i kort gåafstand til Esbjergs handelsgade – udbydes nu denne charmerende murermestervilla til salg.
Allerede når du træder indenfor, mærker du husets helt særlige atmosfære og sjæl.
Boligen byder velkommen i en entré, hvorfra du træder ind i en hyggelig spisestue med flotte trægulve og højt til loftet, som giver en skøn rummelighed. Herfra fortsætter boligen ind i en indbydende opholdsstue i åben forbindelse med det flotte, renoverede køkken, der er udført i en stil, som passer perfekt til husets karakter. I denne del af boligen er der gulvvarme.
Fra køkkenet træder man et par trin ned til den hyggelige tilbygning – ligeledes med gulvvarme – hvor de store vinduespartier giver et fantastisk lysindfald og en skøn udsigt til haven. Herfra er der direkte udgang til en overdækket terrasse, hvor sommerens mange hyggelige stunder kan nydes.
I stueplan finder du også et flot renoveret badeværelse i moderne stil.
På førstesalen er der indrettet et stort soveværelse samt et fint børneværelse.
Kælderen rummer et stort rum, der kan anvendes som bryggers eller opbevaring. Herudover findes et toilet samt to gode disponible rum, som eksempelvis kan indrettes som en perfekt teenagerafdeling.
Haven vender ideelt, så solen kan nydes det meste af dagen, og samtidig er den overskuelig og nem at holde.
Som en ekstra bonus har sælger etableret mulighed for opladning af elbil ved ejendommen, og taget er skiftet.
Denne bolig skal virkelig opleves – men vær advaret: man kan hurtigt forelske sig.
📞 Kontakt os på 75 15 97 02 for mere information eller for at booke en fremvisning.
Strandbygade 45
6700 Esbjerg