På Skelbækvej 2 i Guldager finder I denne skønne og flot renoverede villa, hvor der er kræset for detaljerne, og hvor I kan flytte direkte ind uden at skulle tænke på renovering.
Boligen er beliggende i et roligt og hyggeligt område med kort afstand til indkøb, legeplads og gode stisystemer, der fører til skolerne. Her får I en dejlig kombination af rolige omgivelser og hverdagens bekvemmeligheder.
Villaen har gennemgået en omfattende renovering, hvor blandt andet taget er skiftet, og der er etableret gulvvarme. Indenfor bliver I mødt af et stort, moderne og indbydende køkken, der ligger i åben forbindelse med stuen. Her er skabt et fantastisk opholdsrum med god plads til både madlavning, hyggelige middage og afslapning med familien.
Boligen byder desuden på to gode værelser i fine størrelser samt et virkelig lækkert og moderne badeværelse, der passer perfekt til boligens flotte stil.
Udendørs venter en dejlig have med plads til både afslapning, leg og hyggelige stunder på de lune sommerdage. Derudover er der en praktisk carport til bilen.
Her får I kort sagt en virkelig lækker og indflytningsklar villa, hvor de store renoveringer allerede er klaret. I skal blot pakke flyttekasserne ud og begynde at nyde jeres nye hjem.
Kontakt os på 75159702 for mere information eller en fremvisning