Velkommen til Sviegade 14 – en skøn og velindrettet bolig beliggende i naturrige og hyggelige St. Darum. Her får du et fantastisk lokalsamfund med trygge rammer og stærkt sammenhold, perfekt placeret mellem Bramming og Esbjerg, så du både har roen og naturen tæt på samt nem adgang til byens faciliteter. St. Darum byder ligeledes på en god skole, børnehave, dagpleje og indkøbsmulighed i form af købmand.
Boligen rummer i alt 134 veludnyttede kvadratmeter + 14 kvadratmeter disponible rum og byder på en indbydende og funktionel planløsning. Derudover har boligen indenfor de senere år gennemgået en større renovering, herunder funktionel tilbygning.
Her er blandt andet:
- Skiftet varmekilde til en varmepumpe
- Taget er skiftet
- Gulvvarme i stueplan
Stueetagen fremstår lys og rummelig med køkken/alrum og stue i naturlig og åben forbindelse. Her skabes et dejligt opholdsmiljø med plads til både hverdagsliv og gæster. Køkkenet ligger centralt i hjemmet og giver god mulighed for samvær, mens stuen indbyder til afslapning i hyggelige rammer.
Derudover rummer stueetagen et stort soveværelse samt endnu et stort disponiblet rum, som kan anvendes som børneværelse, kontor eller hobbyrum alt efter behov. Badeværelset er funktionelt indrettet, og det rummelige bryggers giver god plads til vaskefaciliteter og praktisk opbevaring – ideelt til den travle hverdag.
På 1. salen finder du 2 gode og rummelige værelser, samt et rummeligt badeværelse.
Haven er nyanlagt i 2024 og fremstår flot og overkommelig. Desuden findes et stort udhus samt praktisk værksted.
Her får du en velindrettet bolig i rolige og naturskønne omgivelser – perfekt til familien, parret eller dem, der ønsker god plads i et attraktivt lokalsamfund.
Kontakt os for en fremvisning og oplev selv charmen ved Sviegade 14.
Jernbanegade 4
6740 Bramming