Her får du en bolig, hvor du kan nyde udsigten til åbne marker og den fredelige atmosfære, samtidig med at både skole, indkøb og byliv ligger inden for kort afstand. Kombinationen af landlig idyl og en praktisk beliggenhed gør ejendommen attraktiv for både børnefamilien og dem, der ønsker lidt mere luft omkring sig.
Boligen byder på en veldisponeret indretning med gode opholdsrum og en behagelig rumfornemmelse. Entréen fungerer som husets centrale fordelingspunkt med adgang til både kælder, stueplan og førstesal.
Det gennem renoverede køkken er udført med nye gulve, lofter, vægge, isolering og el - og indrettet med god arbejdsplads samt plads til hverdagens samvær. Herfra er der direkte forbindelse til den hyggelige havestue, som forlænger udesæsonen og skaber en naturlig overgang til haven. I stuen sørger de store vinduespartier for et flot lysindfald, mens udsigten til de omkringliggende marker bliver en del af indretningen. Brændeovnen tilfører ekstra charme og skaber en hyggelig ramme om de kølige måneder. På førstesalen finder du tre regulære værelser, som nemt kan indrettes efter familiens behov – hvad enten det er soveværelser, kontor eller hobbyrum. Badeværelset fremstår pænt og funktionelt med bruseniche, og i kælderen får du to disponible rum med mange anvendelsesmuligheder, lige fra opbevaring til værksted eller kreative aktiviteter.
Ejendommen er løbende opdateret gennem årene. Tilbygningen er opført i 1996, vinduerne er udskiftet i 2005, og køkken samt bryggers blev moderniseret i 2011, hvilket giver et solidt udgangspunkt for de kommende ejere.
Udendørs venter en dejlig have med god afskærmning og masser af plads til både leg, afslapning og havedrømme. Drivhuset giver mulighed for at dyrke egne grøntsager eller blomster, Den ekstra matrikel giver masser af ekstra plads og åbner op for endnu flere muligheder for udeliv, leg, haveprojekter eller blot at nyde de grønne omgivelser. Den frie udsigt over det åbne landskab fuldender oplevelsen og giver en sjælden følelse af ro og frihed.