Drømmer I om en indflytningsklar villa med tilbygning fra 2010 med masser af plads, en stor garage og en attraktiv beliggenhed tæt på både skole og indkøb, så er denne skønne ejendom lige noget for jer. Huset er løbende renoveret og fremstår i dag lyst, moderne og indflytningsklar.
Allerede ved ankomsten fornemmer man den hyggelige og private atmosfære, som omgiver ejendommen. Haven er grøn og frodig med høje træer, et hyggeligt shelter og en bålplads – perfekte omgivelser til afslappede sommeraftener og gode stunder i det fri.
Villaen er oprindeligt opført i 1962, men er sidenhen ombygget og moderniseret, så den i dag præsenterer sig indbydende funktionel. Planløsningen byder på hele fem gode værelser, to badeværelser, der giver jer fleksible indretningsmuligheder.
Boligen ligger højt på grunden, hvilket især mærkes i den store, lyse stue, hvor vinduerne åbner op for et flot kig over de grønne omgivelser. Stuen fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt med plads til både sofaafdeling og et stort spisebord. Herfra er der direkte adgang til en sydvendt terrassekrog, hvor solen og haven kan nydes i fulde drag.
Køkkenet er holdt i et tidløst, gråt design og byder på god skabsplads samt direkte adgang til et praktisk bryggers og et viktualierum. Ønsker man et større køkken/alrum, kan det tilstødende værelse let inddrages, så der skabes et åbent leverum med plads til hele familien.
Tilbygningen fra 2010 tilfører boligen ekstra rum og fleksibilitet. Her finder I blandt andet et lyst badeværelse, tre rummelige værelser og et multirum med mange anvendelsesmuligheder. Forældreafdelingen er særligt indbydende med et stort soveværelse og direkte adgang til eget badeværelse med bruseniche.
Udenfor venter endnu et hyggeligt terrassemiljø, den vestvendte terrasse, som danner den perfekte ramme om sommeraftener med sol, grill og hyggeligt samvær. Til ejendommen hører desuden en solid, muret garage med el-port, MC-lift og tilstødende redskabsrum – ideelt til både hobby og opbevaring.
Her får I kort sagt en indflytningsklar bolig med en veldisponeret planløsning, moderne komfort og skønne udearealer i et roligt og attraktivt område af Gadbjerg.