Her får du en rigtig god 2-værelses lejlighed, som siden 2018 er blevet flot moderniseret. Blandt forbedringerne kan nævnes nyt Kvik-køkken, nyt badeværelse med gulvvarme samt etablering af stue og soveværelse med ensartede, gennemgående gulve. I sommeren 2021 blev der desuden anlagt en skøn træterrasse i gårdhaven.
Beliggenheden er svær at slå. Fra adressen er der gåafstand til både Torvet, centrum og Øster Strand. Samtidig er der kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter og Volden.
Lejligheden fremstår direkte indflytningsklar og indeholder en entré/fordelingsgang med vaskefaciliteter placeret bag døren. Badeværelset er flot indrettet med bruseniche og gulvvarme. Køkkenet fremstår smagfuldt og ligger i åben forbindelse med spisepladsen, hvor en integreret bænk både bidrager med siddeplads og praktisk opbevaring.
Stuen er lys og indbydende og har, ligesom resten af lejligheden, ensartede gulve. Soveværelset vender mod gården og har en god størrelse samt skabsplads.
Lejligheden opvarmes med fjernvarme. Der medfølger desuden et rummeligt kælderrum samt fælles brugsret til gårdhaven, som deles med de to øvrige beboere.
Kort sagt en indbydende lejlighed med en attraktiv beliggenhed midt i byen, som skal opleves.