Velkommen til denne charmerende villa, der byder på en unik kombination af historie og moderne komfort. Villaen er blevet flot istandsat og moderniseret med stor omhu. Her finder du blandt andet et lækkert og stilfuldt køkken og badeværelse samt nyere vinduer, der alle bidrager til en lys og indbydende atmosfære.
Indenfor mødes du af et lyst køkken-alrum, hvor madlavning og hyggelige stunder går hånd i hånd og opholdsstuen byder på masser af naturligt lysindfald, hvilket skaber en varm og imødekommende stemning.
Baggangen fungerer også som bryggers med praktisk opbevaringsplads og på første salen venter to rummelige soveværelser med lofter til kip samt en repos, der kan bruges som kontor eller læsehjørne.
Og når vi kommer udenfor fortsætter de gode oplevelser med en dejlig nem have samt en hyggelig gårdsplads – Og den overdækkede terrasse giver mulighed for at nyde udendørslivet uanset vejret og perfekt til sommerens grillmiddage eller afslapning.
Villaen har desuden et godt redskabsrum for dem med grønne fingre eller behov for ekstra opbevaring, mens det ekstra udhus kan fungere som carport eller værksted.
Beliggenheden er ideel for dem, der ønsker ro uden at gå på kompromis med bekvemmelighed. Ejendommen ligger i udkanten af Holsted stationsby med kort afstand til banegården og dagligvareforretninger – alt hvad du behøver inden for rækkevidde! Denne villa fremstår yderst velholdt både ude og inde; den skal absolut ses for fuldt ud at kunne værdsættes.
Søndergade 15
6650 Brørup