Her får du en bolig med en beliggenhed, som de færreste kan matche. Foran huset strækker Naturstien sig gennem det grønne landskab og skaber en levende kulisse året rundt, hvor naturens skiftende farver og udtryk kan nydes direkte fra hjemmet. Bag ejendommen åbner markerne sig, og de åbne vidder understreger følelsen af luft, lys og frihed.
Samtidig ligger ejendommen som en af de sidste huse på vej ud af byen og med Them bymidte blot en kort gåtur væk. Indkøbsmuligheder, hverdagens fornødenheder og byens faciliteter er derfor altid lige ved hånden.
Them er en by i udvikling og et attraktivt valg for både børnefamilier, unge og seniorer. Byen er kendt for sit stærke fællesskab, aktive foreningsliv og gode lokale faciliteter. Frisholmskolen ligger blot få minutters cykeltur fra adressen, mens Silkeborg kan nås på kort tid. Herfra er der nem adgang til motorvejsnettet mod både Aarhus og Herning.
Allerede ved ankomsten mødes man af et stort og praktisk bryggers, som fungerer som husets naturlige indgang. Herfra åbner boligen sig op i et lyst og indbydende leverum, hvor familien kan samles på tværs af hverdag og fritid. Fra leverummet er der direkte adgang til både forhaven mod Naturstien og haven bag huset, så inde- og udeliv smelter naturligt sammen.
Boligen rummer et funktionelt køkken, tre gode værelser, et badeværelse samt et hyggelig multirum i åben forbindelse med køkkenalrummet. Her er der oplagte muligheder for kontor, legerum, multirum eller et ekstra værelse.
I den ene ende af huset finder man den private forældreafdeling med stort soveværelse og eget badeværelse. En løsning, som skaber mulighed for en separat ungdomsafdeling til familiens børn.
De store vinduespartier i stuen trækker dagslyset helt ind i rummet og giver et flot kig til haven. Her er plads til både hverdagens afslapning og de større sammenkomster med familie og venner.
Udenfor venter en skøn have med masser af privatliv. Den tætte hæk mod Naturstien afskærmer haven på naturlig vis, mens terrassen danner rammen om lange sommeraftener og hyggelige stunder i solen.
Den kuperede baghave tilfører ejendommen noget helt særligt. Terrænet åbner spændende muligheder for etablering af eksempelvis en hævet terrasse, et shelter eller et orangeri. Herfra kan man nyde udsigten mod skoven syd for ejendommen.
Til ejendommen hører desuden carport med integreret skur.
Smedebakken 30 er et hjem hvor beliggenhed, planløsning og omgivelser går op i en højere enhed. Bestil en fremvisning allerede i dag og oplev selv, hvad boligen har at byde på.
Velkommen til Smedebakken 30. Velkommen hjem.