På Christian 8.s Vej 28, 1. udbydes denne enestående herskabslejlighed, hvor klassiske detaljer og en indbydende atmosfære går hånd i hånd. Her træder du ind i en bolig med sjæl og elegance, hvor de smukke stuklofter, de gennemførte sildebensgulve og de charmerende franske døre skaber en helt særlig stemning og de store vinduespartier et fantastisk lysindfald gennem rummene.
Boligens naturlige samlingspunkt er det lækre køkken/alrum, der fremstår både stilfuldt og funktionelt med god plads til hverdagens måltider og hyggelige sammenkomster. Herfra er der direkte adgang til altanen, hvor du kan nyde udelivet og det dejlige view i rolige omgivelser. Den store stue imponerer med sin rummelighed og giver fleksible indretningsmuligheder, uanset om du drømmer om en klassisk opholdsstue, en kombineret spise- og dagligstue eller begge dele.
Lejligheden rummer desuden to gode og regulære værelser, som kan indrettes efter behov – hvad enten det er som soveværelse, børneværelse eller hjemmekontor. Badeværelset fremstår lækkert og fuldender boligens planløsning på harmonisk vis.
Til lejligheden hører egen carport samt gæsteparkering, hvilket giver en sjælden og attraktiv komfort i hverdagen. Derudover medfølger et praktisk kælderrum med fællesvaskeri samt adgang til en skøn fælles have, hvor sommerdagene kan nydes i grønne omgivelser.
Her får du en bolig med karakter, charme og en gennemført stil – en herskabslejlighed, der skal opleves.