Velkommen til Korsgade 16. Dette charmerende byhus i Alderslyst forener klassisk murermesterstil med moderne komfort og en sjælden god beliggenhed. Her bor du i et roligt kvarter omgivet af smukke villaer. Den hvide facade med sorte tegl passer perfekt ind i områdets æstetik og giver huset et tidløst udtryk. Boligen har en særdeles god planløsning i to plan.
I 2011 blev hele stueetagen gennemrenoveret, hvor planløsningen blev optimeret og det meste blev udskiftet. I stueetagen har du hele 98 m2 med en rummelig entre som fører dig ind i det lyse og flotte køkken, som danner gode rammer om alrummet med et dejligt lysindfald året rundt. I tilknytning hertil et praktisk bryggers. Desuden et dejligt badeværelse med hvide elementer, vaskesøjle og gulvvarme. Der blev samtidig opført en tilbygning, som rummer en særdeles hyggelig stue samt værelse – også med gulvvarme overalt. Nyere klassiske KPK-vinduer, flotte egetræsgulve og nyere elinstallationer giver huset en moderne komfort pakket ind i klassiske rammer. På 1. salen har du to gode og rummelige værelser, det ene med loft til kip.
Resultatet er et hjem, der både er praktisk, lyst og fuld af atmosfære. Uderummet er mindst lige så indbydende. Terrassen vender perfekt mod sydvest. Den store grund afgrænset af bøgehæk giver masser af luft til naboerne og en sjælden følelse af privatliv midt i byen. Det eksisterende udhus har krafttilslutning og rummer et oplagt potentiale som værksted eller hobbyrum. Carport og udhus fik nyt tag i 2020.
Alt i alt får du et hjem med sjæl, kvalitet og yderligere potentiale – perfekt til dig, der ønsker den rigtige stil kombineret med praktisk komfort og en beliggenhed, der er i høj klasse og gåafstand til alle hverdagens fornødenheder