Attraktiv udviklingsgrund i Bording
På Bodholtvej 38, 7441 Bording udbydes nu en spændende og yderst attraktiv udviklingsmulighed for den investeringsorienterede køber. Her er der en stor og regulær grund på 15.886 m2, hvor der tidligere har været en ældre gård – denne er nu fjernet, så området står helt klar til projektudvikling.
For grunden foreligger Lokalplan nr. 458, som muliggør udstykning af mindst 16 parceller á ca. 700–900 m2. Det giver køber en fleksibel ramme til at forme et boligområde efter eget koncept – uanset om det drejer sig om traditionelle parcelhuse, kompakte familieboliger eller moderne udviklingsprojekter.
Sælger ønsker som udgangspunkt at afhænde hele grunden samlet, hvorefter det er op til køber at planlægge udstykning, bebyggelse mv.
Med sin placering i et attraktivt og velfungerende lokalsamfund, god infrastruktur og efterspørgsel på nye boliger i området, udgør grunden et oplagt projekt for den strategiske investor, der ønsker at skabe værdi gennem udvikling.