Nu kan I overtage denne herlige ejendom, der er delvist renoveret og samtidig giver jer mulighed for at
sætte sidste hånd på værket. I kan desuden se frem til en stor og nem have, og så er det bestemt også
området i Serup, I vil falde for.
Siden slutningen
.. Læs mere...
Nu kan I overtage denne herlige ejendom, der er delvist renoveret og samtidig giver jer mulighed for at
sætte sidste hånd på værket. I kan desuden se frem til en stor og nem have, og så er det bestemt også
området i Serup, I vil falde for.
Siden slutningen af 2010’erne er hjemmet løbende optimeret og renoveret, hvor der blandt de største
forbedringer kan nævnes skift af tag og vinduer samt fornyelse af el i det meste af ejendommen.
I de to sammenhængende stuer er der tilsvarende skiftet til det smukke trægulv, og der er endda lagt
varme under. Rummene forbindes af en charmerende glasdør med sprosser, så det fremragende
lysindfald kan flyde frit. Den ene stue tilstøder desuden køkkenet, som fremtræder nydeligt med hvide,
stilrene elementer toppet af en bordplade i trælook. Videre byder stueetagen på et værelse samt et
badeværelse, der har bruseniche og gulvvarme.
Førstesalen står klar til, at I sætter jeres præg på indretningen. Der er plads til, at I etablerer flere
værelser, et stort multirum eller noget helt andet, som passer ind i jeres planer. Endelig råder I over en
kælder, som er ideel til bryggers, viktualierum og hobbyfaciliteter. I får endda også en garage.
Haven er dejligt nem med en plæne og enkel beplantning, som inviterer til leg og afslapning i det fri. I den
store gårdsplads er der plads til flere biler.
Serup omgives af natur, så I kan let drage en tur i skoven, eller I kan bevæge jer mod Hinge Sø. I har knap
ti minutters bilkørsel til Kjellerup eller Skægkær, og blandt disse to byer finder I alt det, I skal bruge i
hverdagen. Samtidig er der omtrent et kvarter bag rettet til centrum af Silkeborg.
.. Læs mindre...