Ved Ødsteds hyggelige gadekær, hvor landsbystemningen stadig lever, finder du denne spændende villa opført i 1961 og tegnet af arkitekt Helge Andreassen. Her kan du bosætte dig med en unik kombination af historie, natur og byens bekvemmeligheder – indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter, ligger i gåafstand fra huset. Fortsætter du ud af Vesterbyvej, så føres du forbi kirken og videre ud i det åbne landskab, mens din egen grund mod syd grænser direkte op til grøn natur.
Villaen rummer 113 m2 i grundplan samt yderligere 113 m2 i kælderen, hvilket giver masser af plads og muligheder. Stueplan byder på en pæn entré, et køkken med spiseplads og en lys stue med skøn udsigt til haven og naturen – samt direkte udgang til terrasse, hvor sommerdagene kan nydes i fred og ro. Derudover er der tre værelser og et badeværelse i stueplan.
Kælderen åbner for et væld af anvendelsesmuligheder: fire disponible rum, et bryggers, et ekstra badeværelse og en garage. Med både indvendig og udvendig adgang kan kælderen bruges til hobby, opbevaring, gæster eller måske en hjemmebaseret virksomhed – kun fantasien sætter grænser.
Ejendommen fremstår i sin originale stil både ude og inde, hvilket gør den oplagt til modernisering. Her kan de kommende ejere sætte deres eget præg og skabe et hjem, hvor fortidens charme møder nutidens komfort.
Samtidig er beliggenheden et stort aktiv: Ødsted ligger centralt i Trekantsområdet med kun ca. 15/20 minutters kørsel til motorvej E45, samt byerne Vejle, Kolding og Billund – Her er hverdagen enkel at få til at fungere.
Vesterbyvej 11 er kort sagt en bolig med sjæl, atmosfære og et stort potentiale – perfekt til dig, der ønsker at bo naturskønt, centralt og med mulighed for at skabe dit helt eget hjem.