På en fredelig villavej i det eftertragtede Søndermarken finder du denne skønne og stemningsfulde villa, der med sit rolige udtryk og gennemførte stil tilbyder en kombination af natur, nærvær og nærhed til byen.
Huset byder velkommen med et pænt og præsentabelt udtryk, hvor den opvoksede forhave,
.. Læs mere...
På en fredelig villavej i det eftertragtede Søndermarken finder du denne skønne og stemningsfulde villa, der med sit rolige udtryk og gennemførte stil tilbyder en kombination af natur, nærvær og nærhed til byen.
Huset byder velkommen med et pænt og præsentabelt udtryk, hvor den opvoksede forhave, carporten, den flotte facade, nyere tag og mahognivinduerne allerede fra vejen signalerer, at her er der passet godt på. Det samme gælder indvendigt her oplever man en jordnær og hjemlig atmosfære, hvor lyset strømmer ind og materialevalget er varmt og afstemt.
Indgangen sker via et lille entré-/bryggersområde, praktisk og enkelt. Herfra er der adgang til et godt disponibelt rum. Yderligere åbner huset sig op i en skøn køkken-stue-løsning, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med den store, lyse opholdsstue. Store vinduespartier giver et skønt kig mod den hyggelige have og trækker dagslys helt ind i rummet - her er tydelig sammenhæng mellem hus og have. Taget er forberedt til ovenlysvinduer en detalje, der giver mulighed for endnu mere lys og luft i stuen.
Husets private afdeling byder på to børneværelser, et rummeligt soveværelse med indbyggede skabe, et klassisk badeværelse samt et gæstetoilet alt holdt i god og velholdt stil, klar til indflytning eller opdatering i dit eget tempo. Det ene børneværelse er muligt at opdele til 2, således der i alt er 3 børneværelser foruden soveværelset og det disponible rum.
Udenfor venter et rigtigt haveparadis: En farverig og frodig oase med blomsterbede, små stier, buske, gamle træer og flere hyggelige terrasser. Her er plads til både afslapning og samvær ikke mindst ved det overdækkede grillområde, hvor sommeraftenerne kan forlænges med madlavning og hygge i tørvejr. Haven er tydeligt anlagt med kærlighed og blik for både æstetik og brug.
Den tidligere garage er i dag ombygget til et hobbyrum eller værksted perfekt til kreative sysler, opbevaring eller hjemmekontor.
Anemonevej 9 er det ideelle hjem for dem, der ønsker noget andet end det moderne standardbyggeri her får man karakter, varme og velholdte rammer i ét af Vejles meget attraktive kvarterer. Nærheden til skoven gør det let at få naturen ind i hverdagen, og samtidig er midtbyen, indkøb, skole og sportstilbud kun få minutter væk.
Har du spørgsmål eller ønsker du boligen fremvist, så kontakt RealMæglerne Bent & H.B. Nielsen på tlf. 7572 3333 eller på mail vejle@mailreal.dk
.. Læs mindre...