Denne villa er skønt beliggende i et attraktivt og roligt villakvarter i Vinding, hvor legepladsen ligger som nærmeste nabo, og naturen starter lige uden for døren. Beliggenheden på et lukket, børnevenligt vænge skaber trygge rammer for familielivet, og hele området er gennemtænkt med anlagte stisystemer og cykelstier, der giver nem og sikker adgang til skole, idrætsfaciliteter, børnepasning, legepladser og dagligvareindkøb.
Boligen byder på en god planløsning med mange kvadratmeter, som giver masser af plads til både hverdag og fritid. Køkken/alrummet er boligens samlingsrum. Her er plads til madlavning og barstole ved køkkenøen. Stuen er hyggelig indrettet og med udsigt til den skønne terrasse.
Med boligens fem værelser, er der mulighed for at indrette sig fleksibelt, uanset om behovet er børneværelser, hjemmekontor eller ekstra opholdsrum. Villaens renoverede badeværelse og bryggers fremstår moderne og indbydende. Den separate forældreafdeling bidrager med ekstra privatliv og understreger boligens familievenlige indretning.
Udenfor findes en god stor græsplæne, hvor sommeren kan nydes i fulde drag, og med både carport og garage, kan bilerne holdes fri for frost om vinteren. Her får man virkelig en bolig, der har plads til hele familien. Samtidig er beliggenheden særdeles attraktiv med nem adgang til Vejle centrum og motorvejsnettet, hvilket gør boligen ideel for pendlere, der ikke vil gå på kompromis med rolige omgivelser og nærhed til naturen.