På Toftevænget 13 finder du en bolig med en god og overskuelig planløsning, hvor der er plads til både hverdag og udvikling.
Du træder ind i entréen, hvorfra der er adgang til et værelse, soveværelse og et badeværelse. Videre fremme ligger køkkenet i åben forbindelse med spisepladsen, hvilket skaber et naturligt samlingspunkt i hjemmet. Fra spiseafdelingen er der adgang til en åben stue med masser af plads til både sofahjørne og hygge.
I forlængelse af spiseområdet ligger endnu et åbent rum med gode muligheder for at etablere et ekstra værelse, hvis behovet opstår, og herfra er der også adgang til en hyggelig udestue, der forlænger sæsonen og giver ekstra opholdsplads med udsigt til haven.
Fra spisestuen er der udgang til en overdækket terrasse – perfekt til både afslapning og hyggelige stunder i ly for vejret. Udenfor venter også en stor have samt en garage.
Beliggenheden er attraktiv med kort afstand til naturen, shelterplads, institutioner og busforbindelser. Her får du en bolig med god plads, fleksibilitet og skønne udearealer.