På Bråskovvej 21 venter en charmerende og rummelig ejendom med en god indretning, skønne udearealer og en fantastisk udsigt over de åbne marker. Her får I et hjem med plads til familielivet og en dejlig fornemmelse af luft og frihed omkring jer.
I stueplan finder I blandt andet det hyggelige køkken-alrum med Modulia-køkken fra 2001. Herfra er der direkte adgang til den dejlige have, som byder på god plads til både afslapning, leg og lange sommerdage med udsigt mod markerne.
Boligen har en rigtig god fordeling med to værelser i stueplan og yderligere to på førstesalen. Det giver gode muligheder for både børneværelser, kontor og gæsteværelse. Pillebrændeovnen bidrager samtidig med varme og hygge.
På førstesalen finder I et af boligens helt store højdepunkter – den skønne stue, der fungerer som hjemmets naturlige samlingspunkt. Herfra er der direkte udgang til altanen, hvor udsigten åbner sig over markerne og det omkringliggende område. Et oplagt sted at samle familien eller blot nyde udsigten og roen.
Udenfor får I desuden en fantastisk og særdeles brugbar garage/værksted med gode muligheder for opbevaring, hobbyprojekter og den pladskrævende fritidsinteresse.
Bråskovvej 21 er kort sagt til jer, der ønsker god plads, en velfungerende planløsning og en ejendom, hvor haven, altanen og den åbne udsigt er med til at gøre hjemmet til noget helt særligt.