Helt fantastisk beliggende ejendom i 1. række og med udsigt til beskyttet naturområde og det naturskønne Stege Nor. Stedet er en skøn oase, hvor du kan slappe af og nyde tilværelsen i en bolig, der fremstår i ekstrem flot stand.
Det føles som om, at du er på landet - alligevel er du nær Stege By, der med et livligt handelsliv og adskillige indkøbsmuligheder, giver dig mulighed for at gå eller cykle efter de daglige fornødenheder.
Ejendommen er opført i år 2015 i flot byggestil med facader i gule mursten, tagbeklædning af tagpap og energivinduer. Opvarmes med fjernvarme. Boligen er opført med adskillige tilvalg, såvel inde som ude, således at komforten er helt i top.
Velkommen indenfor i flot kombineret entré/bryggersafdeling med skabe og klinkegulv. Skønt spisekøkken med god skabsplads og i niveau over opholdsstuen, med en gennemtænkt rumdeler, således lyset og udsigten bevares i begge rum. Herfra gæsteværelse med skabe. Stuen er husets midtpunkt, hvor du kan falde i staver over vandudsigten. Her er også fordeling til gæsteværelse/kontor samt gæstebadeværelse med bruseniche.
Master bedroom med tilhørende badeværelse med smukt badmiljø, bruseniche og skabe. Som noget ekstra er her opført havestue med forbindelse til terrassen, således du kan udnytte det tidlige forår og efterår og nyde de skiftende farver, som naturen og Stege Nor yndigt bidrager med. Bortset fra i havestuen er her gulvvarme overalt via fjernvarme.
Desuden carport, garage og isoleret udhus, således bilen kan komme i tørvejr og du har adskillige opbevaringsmuligheder. Begge bygninger er opført i samme stil som huset.
En sjælden udbudt ejendom til køberen, som vil ønsker sig noget ekstra i form af en skøn velindrettet og gennemtænkt bolig med vandudsigt.
Ejendommens energimærke er A2010, hvilket er ensbetydende med et lavt energiforbrug.
Kontakt RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 for aftale om fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage.
R611
Storegade 23
4780 Stege