Drømmer du om et hjem med sjæl, historie og en helt særlig stemning? Denne charmerende pakhuslejlighed henvender sig til livsnyderparret eller singlen, der sætter pris på autenticitet, æstetik og nærhed til byens liv – uden at give afkald på ro og privatliv.
Lejligheden er smukt beliggende ved Stege Bys stemningsfulde havnemiljø, Stege Nor og lystbådehavnen. Fra hoveddøren har du få skridt til byens hyggelige caféer, restauranter og bryghus – og til de brostensbelagte gader og smalle stræder, hvor købstadsstemningen stadig lever.
Ejendommen er nænsomt opført i 2004 med stor respekt for den oprindelige byggestil. Her opleves fritliggende loftsbjælker, sprossede vinduer og patinerede overflader, der tilsammen skaber en varm og autentisk pakhusstemning. Boligen er løbende vedligeholdt og fremstår i dag indflytningsklar.
Lejligheden er indrettet i tre plan og byder i stueplan på entré samt praktisk viktualiekammer under trappen samt et stemningsfuldt værelse med dyb vindueskarm – oplagt som læsekrog eller hjemmearbejdsplads. Hertil kommer et lyst gæstetoilet med vaskesøjle samt et hyggeligt spisekøkken, hvor hverdagen og dagens oplevelser naturligt samles omkring madlavningen. Fra køkkenet er der direkte udgang til en privat, lukket og østvendt terrasse – en lille uforstyrret oase.
På 1. salen finder du en stor, lys opholdsstue, hvor boligens karakter for alvor træder frem med synlige bjælker, smukke gulve og et behageligt lysindfald. Herfra er der dør til en dejlig fransk altan med udsigt. Et rummeligt badeværelse med bruseniche og god skabsplads fuldender etagen.
2. salen rummer et stort soveværelse med tilhørende hems – perfekt som ekstra soveplads, opbevaring eller kreativt frirum.
Til ejendommen hører desuden en lukket, stemningsfuld og sydvestvendt fælles gårdhave med græs, frugttræer og krydderurter, privat udhus, fælles cykelrum samt egen parkeringsplads.
Boligen er en del af en velfungerende og veldrevet ejerforening med i alt 8 ejerlejligheder.
Søger du en bolig med karakter, atmosfære og en helt særlig ro midt i byen – et hjem der ikke ligner alle andre – så er denne pakhuslejlighed et besøg værd.
Ring til RealMæglerne Ryberg & Thorsbro på 72170772 og bestil en fremvisning. Vi fremviser alle ugens dage.
Storegade 23
4780 Stege