Velkommen til denne smukt beliggende ejendom midt i den skønne østmønske natur. Dette store landhus imponerer med sine flotte detaljer og rummelige atmosfære, præget af de høje lofter, hvide facader, sorte betontagsten og charmerende sprossede vinduer.
Indenfor byder ejendommen på store, lyse rum med en behagelig loftshøjde. Du træder ind via en rummelig entré med god plads til overtøj og sko. Herfra fører en fordelingsgang til et stort værelse og et lyst badeværelse med bruseniche. Endnu et stort værelse giver ekstra plads til overnattende gæster eller som børneværelse.
Den store spisestue er hjemmets hjerte, med plads til et stort langbord, et fantastisk lysindfald fra de mange vinduer og direkte udgang til en dejlig træterrasse. Herfra kan du nyde den flotte udsigt over haven og de omkringliggende marker og så har du faktisk også vandudsigt. Den hyggelige opholdsstue har plads til et stort sofaarrangement og byder på en afslappende atmosfære med sin brændeovn - perfekt til hyggelige aftener.
Køkkenet er blevet renoveret under sælgers ejerskab og fremstår moderne med hvide fronter og en smuk bordplade i massivt træ. Med gulvvarme og en indrettet spiseplads bliver køkkenet sandsynligvis familiens samlingssted til både lektielæsning og madlavning.
Der er desuden et ældre bryggers og badeværelse, som trænger til modernisering. 1. salen er pt. uudnyttet og tilbyder masser af potentiale for yderligere udvidelse.
Haven er en sand oase, med en fantastisk udsigt, frugtplantage, urtehave, udkigspost og en hyggelig havepavillon. Desuden har du din egen lille skov med gamle træer, perfekt til børnenes leg og eventyr. Flere gode udhusbygninger pryder grunden, herunder en stor ældre stald, en lade og et udhus med fyrrum og værksted, alle i fin stand.
Denne ejendom er perfekt for dem, der søger et roligt og naturskønt hjem med masser af plads og charmerende detaljer.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage, kontakt os på tlf. 72170772