Ejendom i yderst god stand og klar til indflytning – tæt på skov og strand
Denne skønne ejendom i Ulvshale byder på både plads, charme og en beliggenhed, der sjældent er til salg. Her får du hele 175 velindrettede kvadratmeter fordelt på to plan samt en garagebygning med værksted og mulighed for atelier eller gæsteanneks – ideelt for dig, der ønsker ekstra plads til hobby, gæster eller kreativ udfoldelse.
Boligen kan nemt rumme flere generationer, flere familier eller med god plads til teenageafdeling.
Når du træder indenfor, mødes du af en rummelig entré, der giver adgang til et badeværelse, inden du bevæger dig ind i husets hjerte – den store, lyse stue med en skøn udsigt over naturen. Stuen ligger i åben forbindelse med køkken/alrum, hvor der er god plads til både madlavning og hyggelige stunder med familie og venner. I stueplan finder du desuden et soveværelse samt et praktisk bryggers med god opbevaringsplads og direkte adgang til teknikrummet, hvor husets luft-til-vand varmepumpe er placeret. Hele etagen er udstyret med behagelig gulvvarme, som skaber en lun og indbydende atmosfære.
På førstesalen åbner en møblérbar repos sig og giver adgang til to store soveværelser, begge med en betagende udsigt over de omkringliggende enge og landskaber. Udenfor venter en dejlig, lukket have, som kan nydes privat, men også åbnes mere op, hvis man ønsker endnu mere udsyn til naturen. Garage og værksted fremstår i god stand og rummer mange muligheder for at blive tilpasset netop dine behov.
Beliggenheden er noget helt særligt. Kun få hundrede meter fra en skøn sandstrand og med både skov og åbne vidder lige uden for døren, får du her en bolig, hvor roen og naturen er i centrum. Huset kan anvendes som flexbolig og giver dig derfor mulighed for at kombinere ferieboligens frihed med helårsboligens komfort.
En bolig som denne skal ganske enkelt opleves – her får du det bedste af både hus og natur i smukke Ulvshale.
RealMæglerne Ryberg & Thorsbro fremviser alle ugens dage, kontakt os for en fremvisning på telefon 72170772.
Storegade 23
4780 Stege