I et lukket kvarter i Præstø ligger denne velbyggede rødstensvilla højt og med kig mod Præstø Fjord. Huset er opført i solide materialer og præsenterer sig sundt og velholdt. I kan se frem til at indrette 255 etagemeter, hvilket inkluderer en stor, brugbar kælderetage med mange anvendelsesmuligheder.
Ejendommen ligger i et fredeligt og attraktivt område i Præstø, hvor grunden grænser op til et grønt område med stisystemer. Fra adressen er der kort afstand til indkøbsmuligheder, skole, fritidstilbud, daginstitutioner og meget mere. Præstø er en stemningsfuld kystby på Sydsjælland, der bærer på en rig kulturhistorie og byder på mange oplevelser og festlige begivenheder. Hvert år i maj omdannes torvet i Præstø til en franskinspireret markedsplads med spændende stande, og beliggenheden ved vandet har også givet anledning til et livligt havnemiljø med lystbåde, sejlklub, caféer og ishus.
På adressen står det klassiske parcelhus i røde sten med valmtag og integreret garage med et nyere tag. Tagrenderne blev udskiftet i 2009, og boligen opvarmes med gasfyr. Indkørslen er anlagt med belægningssten og danner fine parkeringsforhold.
Det er en nydeligt beplantet og fuldkommen ugeneret have, der venter jer inde på grunden. Her er både åbne græsarealer og læfulde terrassemiljøer, både åbne og overdækkede.
Boligen er indrettet på funktionel vis, hvor hvert rum har en funktion. Vinkelstuen udgør det primære opholdsrum med skydedør til den overdækkede terrasse, hvortil en muret pejs beriger stemningen i aftentimerne. Et stort spisekøkken støder til og har egen udgang til terrassen.
Dernæst får I tre regulære værelser og to badeværelser, hvoraf et af værelserne og det ene badeværelse er kombineret til en soveværelsessuite. Underetagen supplerer boligen med et bryggers og fire disponible rum, hvor hobbyprojekter, festlige begivenheder og opbevaring får plads.
R610
Adelgade 44
4720 Præstø