Søger I fred og ro i naturskønne omgivelser? Så er denne dejlige villa lige noget for jer, uanset om I søger et helårshus eller drømmer om en flexbolig eller et fritidshus.
Det er en charmerende bolig med et godt energimærke og et boligareal på 151 m2. Villaen blev bygget i 1905 med en perfekt placering på en 1210 m2 stor grund med både morgensol og aftensol og ikke mindst en flot markudsigt. I vil møde en hyggelig og rummelig bolig med mange muligheder.
Her er der god loftshøjde, både i stuen og på første sal og den landlige idyl understreges af de sprossede vinduer, plankegulvene og de fritlagte loftsbjælker. Fra den store og møblerbare entré er der adgang til badeværelset og det rummelige køkken med kogeø, der står i åben forbindelse med alrummet, hvor I kan samle jer i skæret fra brændeovnen. I forlængelse heraf ligger den dejlige stue, og derudover byder stueetagen på to virkelig gode værelser. Fra entréen fører en trappe op på første sal, hvor I vil møde en stor repos med et dejligt indbygget skab og adgang til endnu to værelser. Ejendommen omfatter desuden et solidt udhus med god opbevaring eller plads til værksted.
Haven er i sig selv et skønt fristed midt i den landlige idyl, med hyggelige kroge og shelter med bålsted. Boligen har en naturskøn og rolig placering, hvor I kan nyde både solopgangen og solnedgangen henover de tilstødende marker. Her er I tæt på skov, vand og dyreliv, og da der ikke er nogen lysforurening, vil I opleve den flotteste stjernehimmel.
De nødvendige dagligvareindkøb klares nemt og hurtigt i Præstø, som kun ligger ti minutter væk i bil. Dette er kort sagt den helt rigtige bolig for jer, der vil have naturens fred og ro helt ind i sjælen.
R610
Adelgade 44
4720 Præstø