Denne ejendom er opført i begyndelsen af forrige århundrede og fremstår i dag som en moderne og gennemgående istandsat bolig med en enestående beliggenhed direkte ud til Præstø Fjord. Her er udsigt over vandet fra både opholdsrum og terrasser, og der er mulighed for at tage en svømmetur eller lægge en mindre båd til fra egen have. Endelig medfølger en god udbygning med masser af ekstra disponibel plads til hobbyer såvel som erhverv.
I løbet af 2020-2025 er ejendommen blevet grundigt moderniseret, og det inkluderer udskiftning af både tag, vinduer, køkken, badeværelse, lofter, gulve, træterrasse og mere til. Der er en plads foran huset med fine parkeringsforhold, og dernæst venter en enkel og nem baghave med god plads til udeliv, suppleret af den store, solrige terrasse i lærketræ. Bemærk også tagterrassen, hvorfra udsigten over fjorden kommer til sin fulde ret.
Boligen er indrettet med fokus på lys, funktionalitet og udsigt. Stueetagen er afsat til et skønt opholdsrum, hvor stuer og køkken er i åben forbindelse, og hvor vældige vinduespartier bidrager med et naturligt lysindfald samt løfter sløret for vandudsigten. Selve køkkenet er udført i et tidløst design med integrerede elementer og god bordplads.
Der er også et regulært værelse, et badeværelse rummeligt badeværelse med bruseniche og et praktisk, disponibelt rum i stueplan, mens du på førstesalen finder et værelse og et disponibelt rum foruden reposet. Fra begge rum heroppe er der dobbeltdøre til udsigtsterrassen.
Beliggenheden kombinerer ro, natur og nærhed til byen. Fra ejendommen er der gåafstand til alle byens bekvemmeligheder, ligesom kysten med skov, vand og åbne vidder er en del af nærområdet. Præstø er kendt for et aktivt kultur-, handels- og foreningsliv, og hvert år i maj omdannes torvet i bymidten til en franskinspireret markedsplads.
Adelgade 44
4720 Præstø