Denne villa fra 1961 ligger i fredelige omgivelser i Everdrup og rummer 153 m2 bolig fordelt på stueplan, første sal og en anvendelig kælder. Ejendommen er løbende moderniseret og fremstår klar til indflytning. Med toilet samt køkken både i stueplan og på første sal egner boligen sig til alt fra en stor eller sammenbragt familie til to husstande eller udlejningsejendom.
Ejendommen er moderniseret med nye gulve i hele huset i 2023, og i samme år blev køkkenet samt toilettet i stueplan erstattet. Også døre og vægge på denne etage er fra nyere tid, og luft-til-vand-varmepumpen er skiftet i 2025. Dertil er der etableret elinstallation, ligesom I kommer til at råde over en Clever til opladning af elbiler. Der er også indlagt fibernet på matriklen for lynhurtigt internet.
Stueplanet fordeler sine kvadratmeter over et køkken, to store værelser og et badeværelse. Herfra er der desuden adgang til garagen samt førstesalen med endnu et køkken, to værelser, et badeværelse og en stor stue. Fra det ene værelse på øverste etage er der udgang til en stor altan med en dejlig udsigt over nabolaget. Endelig giver kælderen ekstra anvendelsesmuligheder med tre disponible rum, et vaskerum samt gangarealer, der forbinder rummene.
Grunden udgør 510 m2 og omkranser huset med både have og terrassearealer. Hele herligheden fremstår meget privat takket være rækværket, som er opsat i 2022.
Ejendommen ligger i en rolig landsby med kort gåafstand til både busstoppested, park og natur i Everdrup Lund. Området er kendetegnet ved fredelige omgivelser, skøn natur og et godt naboskab, og I når indkøbsmuligheder, skole og sport inden for fire kilometer.
Adelgade 44
4720 Præstø