Mellem Kalvehave og Stensved, hvor marker, skov og kystlandskabet sætter rammen, gemmer denne stråtækte landvilla sig for enden af en tilgroet indkørsel. Her venter et håndværkertilbud med masser af muligheder for den, der drømmer om at skabe sit eget sted fra bunden. Det hvidkalkede hus fra 1829 ligger på hele 18.429 kvm grund med egen granplantage, frugtlund og plads til at lade naturen fylde hverdagen. Samtidig kan ejendommen anvendes som flexbolig, så rammerne er åbne for både helårsliv og fristed.
Indenfor er huset ryddet og gjort klar til en gennemgribende forvandling. De oprindelige – og sunde – materialer danner fortsat rammen med synlige trækonstruktioner, murværk og stråtag, som giver et ærligt udgangspunkt for den videre renovering.
Planløsningen strækker sig gennem den langsmalle bygning med mange vinduer langs sydsiden, og der er oplagte muligheder for at gentænke rummene efter egne ønsker. Samtidig åbner den uudnyttede første sal for ekstra kvadratmeter, hvis boligdrømmen kalder på mere plads.
Udenfor er det især grunden, der gør indtryk. Haven glider over i den lille granplantage, mens træer og beplantning skaber læ og afskærmning omkring huset. Her er plads til køkkenhave, frugttræer, udeliv eller måske en indhegnet eng med dyr græssende tæt ved boligen. Her er roligt, grønt og ugeneret, og det er let at forestille sig, hvordan stedet kan udvikle sig i takt med idéerne.
Selvom omgivelserne føles langt væk fra hverdagens hurtige tempo, er der kort afstand til alt det praktiske. Indkøb findes i Stensved, ligesom motorvejen nås på få minutter med forbindelse mod København på omtrent en time. Kalvehave, kysten, havnemiljøet og flere badestrande ligger ligeledes tæt på, så naturen bliver en naturlig del af livet – både til lands og til vands. Man kan i hvert fald lægge sin båd til, og i det hele taget er der mange drømme, der kan gå i opfyldelse her.
R610
Adelgade 44
4720 Præstø