Træd indenfor i denne charmerende og velholdte villa på Vindbyholtvej 23B, hvor sjæl og komfort mødes i skøn harmoni. Med et boligareal på 146 m2 tilbyder denne villa en kombination af historisk charme fra byggeåret 1926 og nutidig bekvemmelighed takket være renoveringen i 2014. Hjemmet er nemlig nænsomt istandsat, og sidenhen er der kommet nye gavle i 2024 og en luft-til-vand-varmepumpe i 2023.
Ejendommens beliggenhed er et kapitel for sig med den flotte udsigt over marker og skov, hvilket I vil opleve, når I opholder jer på grunden, mens førstesalen og altanen sikrer et smukt kig til vandet i klart vejr. Udover den rummelige have byder området også på masser af naturoplevelser med utallige vandreruter samt en kort afstand til Feddet Strand og Præstø Fjord.
Indendørs har boligen en spændende planløsning med mange fine detaljer. Det åbne køkken fra 2014 er et behageligt samlingspunkt med moderne faciliteter og et hyggeligt design. De to lyse stuer tilføjer derudover god plads til rare stunder med familie og venner.
I stueetagen finder I også et badeværelse og et bryggers samt en trappeopgang til førstesalen, som består af to værelser. Det ene har udgang til den føromtalte altan, hvorfra I kan nyde udsynet til de landlige omgivelser.
I skal blot gå omkring et kvarters tid, før I når til Feddet og fjorden, hvilket understreger den naturskønne placering. Samtidig er Vindbyholt kendt for sit aktive lokalsamfund, hvor fællesspisning, klubaktiviteter og diverse andre arrangementer skaber en stærk samhørighed blandt beboerne. Her får I således muligheden for at blive en del af et varmt og imødekommende naboskab, samtidig med at I har omtrent syv kilometer til Faxe Ladeplads, hvor I finder Hylleholt Skole, indkøb og togstation.
Adelgade 44
4720 Præstø