Drømmer I om at bo to familier side om side, eller har I måske lyst til at drive Bed & Breakfast, kontor eller andet erhverv fra hjemmet? Denne charmerende ejendom i Store Røttinge er løsningen! Med to sammenbyggede huse, begge udstyret med køkken og bad, giver ejendommen utallige muligheder for fleksible boligformer.
I træder ud i en vidunderlig solrig have, hvor naturen er jeres nærmeste nabo. Den hyggelige landsby, kun 1,5 km fra Tappernøje og Brøderup, byder på både skole, dagtilbud og supermarked. Den naturskønne beliggenhed med grønne marker, skov og søer er perfekt for naturelskere, og Præstø Fjord er kun en cykeltur væk. Ønsker I at opleve Præstøs charmerende bymidte, tager det kun 10 minutters kørsel i bil.
Ejendommens historie går helt tilbage til 1780, og den ældste bygning har et smukt stråtag, der tilføjer ekstra charme. Hver bolig er opført med førstesal og byder på et samlet boligareal på 252 m2. Det stråtækte hus rummer blandt andet et lyst køkken med terrassedør og to værelser, mens førstesalen indeholder et ekstra værelse og en dejlig stue med kiploft og synlige hanebånd. Huset har også et badeværelse og et praktisk depotrum. Mellem de to huse er der et praktisk gangareal med bryggers. I hus nummer to finder I et stort spisekøkken, der er åbent mod en hyggelig stue med trægulv og synlige loftsbjælker. Her er også en brændeovn og en smuk glaskarnap. Denne boligafdeling rummer desuden tre gode værelser, et gæstetoilet og et badeværelse.
Haven er en sand oase – frodig og idyllisk anlagt med stensætninger, en charmerende havedam og flere solkroge og terrasser. Den store træterrasse med pergola og vinplanter er et perfekt sted at nyde solskinnet, og et af de gamle bygninger er blevet forvandlet til et skønt orangeri. Derudover finder I flere udhuse og skure, som giver ekstra opbevaringsmuligheder.
Kort sagt, en ejendom, der tilbyder både plads, charme og muligheder – perfekt til jer, der søger et hjem med historie, masser af liv og god beliggenhed!
Adelgade 44
4720 Præstø