I den hyggelige by Tappernøje kun otte kilometer fra Præstø finder I denne velindrettede etplansvilla, som ligger dejligt tilbagetrukket på en lille stikvej til Hovedvejen. Det rige fugleliv i haven samt rådyr, der kommer på besøg med jævne mellemrum, er med til at understrege den fredelige placering tæt på grønne områder, skove og søer.
De naturskønne omgivelser er forrygende, og alt fra løbeture til hundeluftning får gunstige betingelser med de mange lange stier gennem skovklædte områder, omkring boldbanen eller tværs over de store græsarealer i byen. Det er desuden en by med mange sociale aktiviteter på skolen og i forsamlingshuset, og der er mulighed for at deltage i diverse sportsgrene, teatergruppen, strikkeklubben og meget mere. Endvidere er der ikke langt til indkøbsmuligheder, Præstø Fjord og by samt motorvejen, der tager jer med til København på omtrent 45 minutter.
Huset fremstår velholdt og med mange originale elementer. Der har såmænd også kun været to ejere af huset siden opførelsen i 1974, hvilket igen fortæller en historie om et glimrende område. Planløsningen er så godt som ideel, da I får en separat værelsesafdeling foruden et afsnit til opholdsrummene. De fire værelser åbner op for indretningsmulighederne, og i samme afsnit har I to badeværelser. Opholdsrummene udgøres af en rummelig stue og et køkken-alrum, og tilstødende køkkenet er der et praktisk bryggers.
Fra stuen er der udgang til en anseelig terrasse, og når solen ikke skinner ned på flisebelægningen, er den i stedet at finde omme på græsplænen, som udgør størstedelen af den 1.117 kvm store grund. Tæt beplantning omgiver grunden og giver privatliv, og endelig er der en carport til bilen.
Adelgade 44
4720 Præstø