Med udsigt til heste og Sydsjællands bugtende marklandskab ligger denne gule, stråtækte villa på
Nihøjvej 1 nær købstaden Præstø. Her får I en landejendom på 168 kvadratmeter fra 1777, som ligger på
en naturskøn grund med sin
.. Læs mere...
Med udsigt til heste og Sydsjællands bugtende marklandskab ligger denne gule, stråtækte villa på
Nihøjvej 1 nær købstaden Præstø. Her får I en landejendom på 168 kvadratmeter fra 1777, som ligger på
en naturskøn grund med sin egen, private sø. Inden for en senere årrække er boligen både tilsluttet
offentlig kloak og fibernet, har fået opdateret køkken og bad samt indsat pillefyr og varmepumpe. I
sandhed en bolig med potentiale og rige muligheder for at indrette drømmeboligen til familien, dyrke den
pladskrævende hobby eller drive liberalt erhverv.
Indenfor byder stuen jer velkommen med fritlagte loftsbjælker, en herlig gennemstrømning af lys fra de
sprossede vinduer og en stemningsfuld brændeovn. Køkken-alrummet fremstår pænt med metalgreb på
hvide fronter, og over halvvæggen er der frit udsyn til den store spiseafdeling. Stueplan afrundes af et
værelse, et bryggers samt et badeværelse fra 2024 med brusebad.
Vindeltrappen leder op til endnu et stuemiljø med brændeovn. Herfra er der indgang til et værelse i
sydgavlen, mens den lille fordelingsgang i stuens modsatte ende giver adgang til to gode disponible
rum.
Udenfor breder den 12.651 kvadratmeter grund sig ud bag huset, hvor solen kan nydes på de dejlige
terrasser, især den store fliseterrasse ved stuen, der har et godt overblik over plænen. De kølige
sommeraftener kan med fordel forlænges på den overdækkede terrasse i bunden af haven med udsigt til
søen.
Trods den landlige adresse er der ikke langt til dagligdagens fornødenheder. En kort køretur på cykel eller
i bil fører jer de få kilometer ind til købstaden Præstø, hvor I både finder Præstø Skole, pasningstilbud,
daginstitution, sportsfaciliteter og Præstø Havns hyggelige cafémiljø. Pendleren får blot otte minutters
kørsel til Sydmotorvejen, og den omkringliggende natur inviterer til gåture i skovene samt badeture på
stranden.
Kontakt os for fremvisning.Køb som flexbolig? En flexbolig er et helårshus, som ejeren har fået en
personlig tilladelse til at anvende som fritidsbolig. Ejeren er dermed ikke bundet af den bopælspligt, som
helårshuse er behæftet med. Ejeren kan desuden senere frit "omdanne" fritidshuset til helårsbolig igen.
.. Læs mindre...