Glentevejen 6 ligger en kort gåtur fra den pragtfulde Gedesby Strand med fantastiske solopgange.
Gedesby er helt særligt område og fremstår som et idyllisk tilflugtssted på Falsters sydlige østkyst.
Sommerhuset har et boligareal på 69 m2 i stueplan, men rummer også en skøn 1. sal og et udhus på 10 m2 til haveredskaber.
Stedet byder på en unik kombination af komfort og minimal vedligeholdelse, ideelt til både dem der ønsker at bruge huset i sine ferier, men også perfekt som kombination som udlejningshus, da det kan bruges hele året.
Indvendigt fremstår huset både lyst, moderne, indbydende og her er en følelse af rummelighed og charme og plantegningen viser en effektiv udnyttelse af pladsen over begge etager. Sommerhuset er renoveret/ombygget i 2006 og løbende er der lavet små forbedringer.
På stueplan finder vi et multifunktionelt køkken-alrum, køkkenet er praktisk indrettet med lyse gråmalede elementer og lyse klinker på gulvet, der giver rummet en moderne, men alligevel tidløs karakter. Stuen er særlig med store glaspartier ud mod terrassen og haven, ligesom brændeovn tilføjer en hyggelig og afslappende atmosfære. Derudover er der 2 gode værelser, heraf 1 med 3 enkeltsenge og 1 værelse med dobbeltseng. Et funktionelt og pænt badeværelse med vaskemaskine. Derudover entre med skabsplads.
På 1. salen er der indrettet yderligere et værelse med 2 enkeltsenge, ligesom der er et stort disponible rum, der kan anvendes til flere formål efter behov. Bemærk 1. salen er ikke registeret og indgår derfor ikke i boligarealet.
Udenfor huset - i den pæne have, er en stor fliseterrasse i herregårdssten, der indbyder til udendørs hygge og solbadning. Derudover medfølger der som noget helt særligt - en udendørs spa, hvilket giver en luksuriøs dimension til sommerhuset. Haven fremstår desuden med ældre træer og en naturlighed, som understreger stedets ro og skønhed.
Med en beliggenhed kun 500 meter fra en af Danmarks fineste strande og kun 700 meter til områdets hyggelige Skovgrill, der serverer skønne pizzaer, is og meget mere, ligger man godt her. Der er gå-tur-stier i hele området - også langs åbne marker.
Gedser by ligger ca. 6 km fra sommerhuset og her kan der handles i Daglig brugsen, besøge de skønne cafeer og Gedser røgeri, ligesom området har Gedser Bodega og er særligt godt til vind-surfere.
Ved at blive ejere af Glentevejen 6 kombinere man bekvemmelighed med naturskønne oplevelser. Dette gør ejendommen ideel som familiens nye feriested.
Glentevejen 6 er et feriehus der tilbyder en sjælden blanding af natur og komfort. Huset smukke indbo medfølger til de nye heldige ejere.