Denne etplansvilla på 150 kvadratmeter ligger i det rolige og naturskønne Brylle. Her er du omgivet af smuk fynsk natur, mens du samtidig har børneinstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og legepladser lige i nærheden. Med kun 20 minutters kørsel til Odense C eller en cykeltur på 20 minutter til
.. Læs mere...
Denne etplansvilla på 150 kvadratmeter ligger i det rolige og naturskønne Brylle. Her er du omgivet af smuk fynsk natur, mens du samtidig har børneinstitutioner, skole, indkøbsmuligheder og legepladser lige i nærheden. Med kun 20 minutters kørsel til Odense C eller en cykeltur på 20 minutter til Tommerup togstation er beliggenheden også ideel for pendlere.
Boligen ligger på en rolig villavej med meget begrænset trafik. Huset rummer fire værelser, et stort køkken-alrum og en lys stue med udsigt over de omkringliggende marker. Boligen er løbende blevet renoveret og vedligeholdt, blandt andet med nyt badeværelse og indlæggelse af fjernvarme. Det gør det til et oplagt valg for børnefamilien, der ønsker god plads, luft og fredelige omgivelser.
Når du træder ind ad bryggersdøren, kommer du til et praktisk bryggers med lyse klinker på gulvet og god opbevaringsplads. Her er også håndvask og plads til vaskemaskine og tørretumbler. Fra bryggerset leder en fordelingsgang videre. På venstre hånd ligger et badeværelse indrettet i sorte og hvide nuancer, mens der til højre findes et stort soveværelse med walk-in-closet.
Gangen åbner sig op mod køkkenet og spisestuen, som ligger i forlængelse af hinanden. Køkkenet er rummeligt med masser af skabs- og bordplads og vinhylder. Lyse klinker på gulvet gør det nemt at holde rent og praktisk i hverdagen. Spisestuen har plads til at samle familie og venner, og de store sydvendte vinduespartier lukker dagslyset ind, mens de skaber en smuk forbindelse mellem huset og haven. Herfra kan du også træde ud på den flisebelagte terrasse, der ligger mellem huset og værkstedet. Terrassen fungerer som en hyggelig gårdhave med plads til loungemøbler, grill og plantekrukker.
Videre gennem spisestuen kommer du til endnu en fordelingsgang med adgang til to værelser, som er oplagte som børneværelser, og for enden af gangen finde du den store, lyse stue. I den østlige ende af stuen findes endnu et værelse, der kan bruges som kontor eller gæsteværelse. Stuen er lys og indbydende med hvide vægge og lyse fliser på gulvet. Herfra har du udsigt til haven og de bagvedliggende marker, hvor du kan være heldig at se både fasaner og råvildt. Gennem havedøren træder du ud i en nem og næsten vedligeholdelsesfri have med græsplæne, der kan passes med en robotplæneklipper. Derudover rummer haven et drivhus og et praktisk skur.
.. Læs mindre...