Drømmer du om et liv tæt på naturen – og alligevel nær byen?
Så er denne villa på 130 boligkvadratmeter og en dertilhørende kælder på 77 m2, måske dit næste projekt. Huset ligger kun 350 meter fra bygrænsen til Tommerup Stationsby, hvor du får et aktivt lokalsamfund med alt, hvad du har brug for i
.. Læs mere...
Drømmer du om et liv tæt på naturen – og alligevel nær byen?
Så er denne villa på 130 boligkvadratmeter og en dertilhørende kælder på 77 m2, måske dit næste projekt. Huset ligger kun 350 meter fra bygrænsen til Tommerup Stationsby, hvor du får et aktivt lokalsamfund med alt, hvad du har brug for i hverdagen: gode skoler, daginstitutioner, sportstilbud, indkøb – og ikke mindst stationen, hvorfra du kan tage toget til Odense C på blot ca. 8 minutter. Her bor du med skoven og markerne som nabo, men kan stadig klare hverdagens ærinder på cykel.
Huset er af ældre dato og trænger til en kærlig hånd, men med de rette greb og respekt for de originale detaljer kan du skabe en stilren og personlig bolig med masser af charme og sjæl.
Når du træder ind i huset, møder du en entré med god plads og en svungen trappe til førstesal. Heroppe finder du en repos med indbyggede skabe og tre værelser – alle i gode størrelser. Ét af værelserne har udgang til en svalegang, hvorfra du har den skønneste udsigt over området. Det er netop her, at du i den grad kan mærke, at du med dette hus får adgang til landlivet, selvom du er tæt på byen. På førstesalen er der desuden et lyst og rummeligt badeværelse med lyse fliser og indbygget bruseniche.
I stueplan venter en stor, vinkelformet stue med et fantastisk lysindfald fra flere store vinduer og udgang til terrassen. Køkkenet står i en retro stil med røde fronter og med fliser langs bordkanten. Og hvis du ønsker mere sammenhæng mellem køkken og opholdsrum, er der potentiale for at skabe en mere åben planløsning. På denne etage er der desuden endnu et værelse og et gæstetoilet med klassiske fliser i en lys gul farve.
Fra køkkenet er der nedgang til kælderen, som byder på fire disponible rum og fyrrum – masser af plads til både opbevaring, værksted eller hobby.
Haven står i dag som en vild oase med blomstrende buske, store træer og en helt særlig udsigt over landskabet. Her er også drivhus og masser af potentiale.
Med til ejendommen høre en stor garagebygning på 98 m2, så her er ligeledes masser af muligheder for at udforske lige præcis dem hobby du ønsker.
Her er plads til både drømme og udvikling – og muligheden for at skabe noget helt særligt i naturskønne omgivelser.
Lyder det som noget for dig? Så kontakt os for en fremvisning!
.. Læs mindre...