Centralt og roligt beliggende rødstensvilla i fornem stand.
Kort afstand til skole og indkøb.
Ejendommen præsenterer sig særligt godt, da nuværende ejer har gennemført en række gode opdateringer.
Disse omfatter bl.a. badeværelse fra 2020, køkken fra 2021, vinduer fra 2025 og omfugning af facader i 2025.
Hertil toilet på begge plan og en tør, anvendelig kælder.
Overskuelig have med drivhus, terrasse og ellers udlagt i plæne.
Indretning
Entre med god trappe til 1. salen. Nydeligt køkken fra 2021 med masser af skuffe- og bordplads. Tillige viktualierum.
To stuer en suite med gennemgående gulv og masser af lysindfald. Hertil soveværelse.
Badeværelse med gulvvarme og brus. Udestue med adgang til isoleret udhus med toilet.
1. salen er indrettet med 3 værelser samt et ældre badeværelse med brus.
Kælderen rummer 4 disponible rum med mange anvendelsesmuligheder.