Ejendommen byder på 148 m2 velindrettet bolig i ét plan. Hele huset er udstyret med gulvvarme og fremstår med en kombination af pæne laminatgulve, klinker samt tæppe i kontoret. Fra boligen er der adgang til en hyggelig, solrig terrasse samt en overskuelig have, der er let at vedligeholde.
Bag boligen finder man en 241 m2 stålhal, opført i 2007, med støbt gulv. Hallen giver rig mulighed for mange forskellige anvendelser – både privat og erhvervsmæssigt.
Boligen fremstår særdeles velholdt og indflytningsklar og henvender sig til køberen, der ønsker komfort og kvalitet i hverdagen.
Indretningen omfatter et praktisk bryggers med kondenserende oliefyr, vask samt installation til både vaskemaskine og tørretumbler. Herfra er der adgang til en separat ungdomsafdeling med to gode værelser samt badeværelse med bruseniche.
Fra bryggerset er der ligeledes adgang til et lyst køkken-alrum med udgang til den sydvendte terrasse. Via en fransk dør føres man videre ind i den rummelige opholdsstue. Stuen har forbindelse til entréen samt til et værelse og et soveværelse med walk-in-garderobe og direkte adgang til eget badeværelse med bruseniche.
Området giver mulighed for erhverv, hvis dette ønskes, og den store stålhal åbner op for langt mere end blot hobbybrug. (Vær opmærksom på, at ved køb af denne ejendom skal man have et CVR nummer og der skal drives erhverv fra ejendommen.)
Kontakt os allerede i dag for at aftale en fremvisning.
Vestergade 30A
5700 Svendborg