På Engvej 30 finder du et skønt fritidshus i et roligt område på Nordlangeland – blot få minutters gang fra stranden og kun 5 minutters kørsel fra den stemningsfulde havneby Lohals, hvor både indkøbsmuligheder og hyggelige restauranter venter.
Huset er et klassisk A-hus på 45 m2, hvor pladsen er udnyttet optimalt. Her mødes du af et lyst og indbydende køkken-alrum med stort vinduesparti, der giver masser af naturligt lys og direkte adgang til terrasse med markise – det perfekte sted til afslapning.
I stueplan findes et pænt værelse samt et badeværelse med brus. Fra alrummet fører en stige op til hemsen, som rummer yderligere to sovepladser og giver en hyggelig ekstra soveafdeling.
Grunden er anlagt med græs, så den er nem at holde, og på matriklen ligger desuden et lille anneks, der kan bruges til lige det, man har lyst til – hvad enten det er ekstra soveplads, hobbyrum eller et lille fristed.
Et ideelt sted for dig, der ønsker fred og natur tæt på strand, skov og hyggelige aktivitetsmuligheder.
Vestergade 30A
5700 Svendborg