Som ejere af denne villa på Assensvej 285 kan I se frem til et vidtstrakt udsyn over et flot, varieret
marklandskab mod syd. Den fine udsigt kan I nyde fra såvel udestuen som den overdækkede svalegang
på førstesalen samt fra flere af boligens rum. Der er ligeledes et
.. Læs mere...
Som ejere af denne villa på Assensvej 285 kan I se frem til et vidtstrakt udsyn over et flot, varieret
marklandskab mod syd. Den fine udsigt kan I nyde fra såvel udestuen som den overdækkede svalegang
på førstesalen samt fra flere af boligens rum. Der er ligeledes et fint udsyn fra den sydvendte baghave, da
den skråner let, og her kan I også glæde jer til et drivhus, hvor der netop er plantet agurker.
Ejendommen ligger dejligt landligt små to kilometer nord for stationsbyen Stenstrup, hvor der også er
skole, børnehave og fritidsaktiviteter samt et lægehus og en Dagli'Brugsen. Skolebussen holder i øvrigt
lige foran ejendommen, så de yngste kan let komme til og fra undervisningen. Samtidig er der nem
adgang til motorvejen mod henholdsvis Svendborg og Odense.
Boligen er perfekt for en børnefamilie, for dens 168 m2, som er fordelt på halvandet plan, er blandt andet
udnyttet med fem værelser, hvoraf de fire er placeret på førstesalen. Samtidig får I et pænt renoveret
brusebadeværelse med gulvvarme og plads til en vaskemaskine. Den kan ligeledes fremvise et 3 år
gammelt Vordingborg-køkken med komposit-vinduer, der lukker solen ind i morgentimerne.
Stuen får lysindfald fra hele tre sider, og her er der brændeovn og udgang til udestuen mod syd. Denne er
endvidere isoleret i loftet, og den kan derfor snildt bruges til både jul og nytår, hvis I benytter luft til
luft-varmepumpen. Til ejendommen hører desuden en garage, der er muret - præcis som huset.
Kunne I tænke jer at se nærmere på ejendommen og den skønne udsigt? Så ring og bestil en
fremvisning i dag!
.. Læs mindre...