Vil du bo i en pragtfuld moderniseret ejendom her i dejlige, landlige omgivelser mellem Nyborg og
Svendborg, har du muligheden nu. Ejendommen består af et 282 m2 stuehus, som er blevet udvidet og
gennemgribende istandsat, og herudover får I et udhusareal på omkring 450 m2, hvor
.. Læs mere...
Vil du bo i en pragtfuld moderniseret ejendom her i dejlige, landlige omgivelser mellem Nyborg og
Svendborg, har du muligheden nu. Ejendommen består af et 282 m2 stuehus, som er blevet udvidet og
gennemgribende istandsat, og herudover får I et udhusareal på omkring 450 m2, hvor der er plads til
heste, liberalt erhverv samt diverse kreative projekter. Grunden tæller 9.694 m2, hvoraf en stor del er
indhegnede hestefolde. Der er ligeledes en gårdsplads og en have med en 20.000 liters saltvandspool til
de lune sommerdage.
Ejendommen ligger smukt omkranset af åbne marker, og kun 30 meter væk er der skolebus til nabobyen
Frørup. Der er også kun ca. 2 km. til Hesselager, hvor der blandt andet er en velassorteret Meny, og mens
køreturen til Svendborg tager 20 minutter, kan turen til Nyborg klares på et kvarter. 3 km til badestrand.
Inden vi ser nærmere på stuehuset, fortjener udhusbygningerne en nærmere introduktion. I får nemlig en
stor stålhal/lade, hvor loftsetagen har et rum, der oplagt kan bruges som kontor. I det andet store udhus
er der en hestestald med to bokse, og herudover får I et fint værksted samt en carport. Der er desuden en
lade til halm og brænde.
Stuehuset byder på et flot miks af rustik charme og moderne komfort, og i 2012 blev der lavet en tilbygning
med stue, køkken samt bryggers og badeværelse. Umiddelbart efter blev den resterende del af huset
gennemgribende istandsat såvel udvendigt som indvendigt. Der er blandt andet nyere døre, vinduer og
tag, og på tilbygningen er taget fra 2021. Huset har desuden en glimrende akustik samt IHC-anlæg, og
der er indlagt gulvvarme på begge etager. I stuen, hvor der er loft til kip og brændeovn, er der i øvrigt
massive Douglas-plankegulve. Udover den flotte opholdsafdeling får I hele fem værelser, og samtidig er
det en fordel, at der er to badeværelser.
Vil I vide mere om de skønne rammer her på Sømosevej 13? Så giv os et kald allerede i dag.
.. Læs mindre...