Her kommer I til at bo i et skønt parcelhuskvarter der ligger i gåafstand til alt hvad en travl familie har brug for i hverdagen. Begge skoler og pasningsmuligheder ligger inden for gå-/cykelafstand fra hjemmet, og via det gennemtænkte stisystem der forbinder området, kan store såvel som små bevæge trygt omkring. I Give midtby er der indkøb, specialbutikker og flere spisesteder. Samtidig har I kun få minutters kørsel til motorvejsnettet og så er I kun en kort køretur på ca. 20-30 minutter fra Vejle og Billund og kun en lille times kørsel fra Århus.
Selve villaen fra 1980 byder på en veludnyttet planløsning over boligarealet på 125 m2. Via den lyse og store entré og gang, som er renoveret med smukke akustikpaneler, bydes I velkommen i boligen. Det er også muligt at benytte indgangen via bryggerset, hvorfra der er direkte adgang til køkkenet.
Fra fordelingsgangen, træder I ind i den lyse, indbydende stue i delvis åben forbindelse med et pænt køkken med god plads. Entré/gang, køkken og stue har gennemgående pæne gulve og troldtekt lofter mv.
Stuen har god plads til et spisebordsarrangement, hvor familien samles ligesom her er plads til et hyggeligt sofahjørne. Her er udgang til en sydvestvendt terrasse.
Desuden får I et flot renoveret badeværelse med gulvvarme, troldtekt loft og bruseniche. To gode børneværelser samt et stort, lyst soveværelse med indbyggede skabe.
Udendørs venter en nem have med terrasser og plæne, der indbyder til leg. Hele indkørslen og terrassen bag huset har fået helt ny belægning.
Desuden er der carport med redskabsrum.