Velkommen til denne skønne villa fra 1977, der byder på et boligareal på hele 176m2.
Huset er et helt oplagt bud for dem der søger en bolig med central beliggenhed i Give, god fordeling af rum samt en meget ugenert beliggenhed.
Ejendommen har altid været ejet af den samme familie, hvilket tydeligt ses i hvor velholdt huset er. Huset ligger i et roligt område, hvorfra man gå til både dagligvarebutikker, offentlig transport samt institutioner. Der er desuden et godt fællesskab i den grundejerforening man bliver en del af.
Indretningen af huset er praktisk med store rum og en god fordeling af værelser i begge ender af huset samt badeværelser i hver ende af huset. Derudover nogle meget rummelige stuer og et pænt køkken der vender mod den charmerende have. Køkkenet blev opdateret i 1990'erne og fremstår nydeligt. Generelt er huset i god stand og meget moderne i indretningen specielt henset til byggeåret for huset. Taget er skiftet og er dermed af den asbestfrie type, så den bekymring slipper man også for her.
Værelserne er rummelige, og der er rig mulighed for at etablere flere værelser hvis det er et behov for jer. Der er et godt lysindfald fra de store vinduespartier i hele huset, og man føler sig generelt godt tilpas i huset.
Udenfor venter en imponerende have opdelt i flere niveauer, hvilket skaber en unik atmosfære fyldt med charme. Haven er inddelt i bede, der vidner om kærlig pleje gennem årene. Her kan man nyde udsigten til det grønne læbælte samtidig med at man befinder sig helt centralt i Give - noget som sjældent kan kombineres så godt som her. Derudover er der en hyggelig havestue i haven hvorfra man kan nyde årstidernes skiften.