Velholdt og charmerende ejendom med idyllisk beliggenhed nær Hastrup Plantage.
Her får du en ejendom, der smukt forener sjæl, rummelighed og moderne komfort – omgivet af fredelige, grønne omgivelser. Grunden er på ca. 18.000 m2 og byder på en velanlagt have, åbne arealer og masser af plads til både afslapning og udfoldelse.
Ejendommen fremstår klassisk med rødstensfacade, tagsten og sprossede vinduer, der understreger husets landlige charme. Til ejendommen hører desuden velholdte udhusbygninger, som rummer både garage, værksted og en fantastisk gildesal – perfekt til større sammenkomster og hobbyaktiviteter.
Stuehuset, der er gennemgribende renoveret, har en gennemtænkt planløsning med lyse og indbydende rum. Her finder du et godt bryggers, et rummeligt landkøkken med spiseplads samt en hyggelig stue med karnap, trægulve og brændeovn, der skaber en varm atmosfære. Den flotte hall binder etagen sammen og har trappe til tagetagen. Stueplan byder desuden på et stort badeværelse med spa og saunarum (ovn ej monteret) samt et dejligt soveværelse med skabsvæg. Hele stueetagen har gulvvarme.
På første sal mødes du af et stort, lyst repos indrettet med kontorplads og opholdsrum samt udgang til en skøn altan med udsigt over det grønne landskab. Herudover findes et mindre værelse, et stort værelse samt et badeværelse med bruseniche.
Ejendommen har en enestående beliggenhed tæt på naturen, med kort afstand til både skole, indkøb og bylivet i Thyregod.
En ejendom der skal opleves – her får du ro, plads og charme i skøn harmoni.
Give og Brande nåes på 10 min. kørsel fra ejendommen. Vejle og Herning kan nås på ca. 30 min.